Hvordan foregår en medlemsaften?

Hvis man er ny kan en medlemsaften virke som en udfordring – hvad skal jeg, hvad må jeg og hvad bør jeg gøre? Kan nogen forlange noget af mig og hvad er god opførsel?

Til en medlemsaften i SMil Aarhus kan man vælge enten at lege eller dyrke det sociale fællesskab . Leg er ikke et krav for at opholde sig i lokalerne på en medlemsaften.

Der vil være både socialisering i loungen og aktiv leg i rummene, i hvilken rækkefølge er op til den enkelte. Man kan lege i rum med lukket dør, med kæde for døren så man stadig kan lade folk se med eller helt ude i det åbne rum.

Leg har altid højeste prioritet på en medlemsaften. Leges der i det åbne rum skal det derfor respekteres ved at dæmpe snak og undgå tunge emner i lounge-området.

 

Der kræves intet af dig, andet end almindelig sund fornuft og respekt fra din side. Der er absolut ingen forventing om, at du deltager i nogen former for leg, uden dit udtrykkelige samtykke.

 

En medlemsaften slutter når bartenderen lukker ned. Derefter er det de tilbageblevne medlemmers ansvar at rydde op efter sig og slukke lyset inden de forlader lokalerne.