Man viser respekt overfor andre og andres leg, ligesom man ikke blander sig medmindre man har en personlig og klar aftale om dette.
Oplever du en leg, som du ikke finder sikkerhedsmæssigt i orden, kan du altid kontakte bartenderen/aftenens tovholder og gøre opmærksom på din bekymring. Oplever du noget, der går over dine egne grænser, så kig væk, eller sæt dig et andet sted hen. Oplever du livsfarlig leg (f.eks. uansvarlig anvendelse af strøm) eller at det universelle stopord, CIRKUS, ikke bliver overholdt, har man tilladelse til at bryde ind i legen indtil bartenderen kan komme til.
På samme måde skal du ikke kommentere højlydt på andres leg, mens den er igang, eller kritisere andres måde at lege på efterfølgende. Man må gerne stille nysgerrige spørgsmål, men undlad at komme med konstruktiv eller negativ kritik, hvis du ikke er blevet spurgt. Dette gælder både leg og påklædning.
Husk også, at man ikke altid kan se, hvornår noget er leg eller aftercare, så hvis folk ser meget optagede ud af hinanden, eller lige har leget og ligger og nusser i en sofa, så vær forsigtig med at afbryde, da de kan være i gang med en leg eller noget aftercare.
Tommelfingerregler:
Der findes ikke rigtig eller forkert BDSM. Hvordan andre leger er helt op til dem, også den voldsomme af slagsen.
Se diskret væk fra leg, der går over dine grænser, eller sæt dig et andet sted hen.
Dæmp samtale når der leges i det åbne rum og undgå tunge samtaleemner.
Grib ind hvis noget er livsfarligt eller CIRKUS ikke bliver overholdt.