Om smil aarhus
Vores vision
Velkommen til vores forening, hvor åbenhed, tryghed og mangfoldighed er i centrum!
Vores ønske er at være et sikkert og trygt sted, der byder alle med interesse for BDSM velkommen .
Vi tror på at omfavne forskelligheder og respektere individuelle interesser uden at dømme. I vores SMil Aarhus fejrer vi, at vi alle er unikke, og vi ønsker at skabe et sted, hvor hver person kan udforske deres leg og lyster uden frygt for fordomme, så længe det ikke skader andre.
! DISCLAIMER !
Kun personer der er fyldt 18 år kan blive medlem af SMil Aarhus og komme i SMils lokaler.
Foreningen tager stærkt afstand fra enhver form for pædofili, vold, livstruende risici og overgreb.
Enhver form for sympati for pædofili og ulovligheder vil straks medføre, at man bliver ekskluderet.
Der dyrkes kun lovlig BDSM mellem samtykkende, risikoinformerede, bevidste/ædru voksne mennesker i lokalerne.
Hvad er SMil Aarhus
SMil Aarhus er en frivillig drevet forening af og for personer med interesse for BDSM.
Alt praktisk og administrativt arbejde udføres frivilligt af foreningens medlemmer og vi vægter fællesskabet højt.
Foreningsånden er vigtig
Som medlem har du mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen på mange forskellige måder. Du kan deltage i interessegrupperne, tage del i bestyrelsesarbejdet, være en del af driftsgrupperne eller være med til at arrangere events.
Fælles for vores medlemmer gælder det, at vi passer på hinanden og tager varer på vores sikkerhed, vores mangfoldighed og respekten for hinanden.
VI HAR PLADS TIL AT LEGE
I SMil Aarhus dømmer vi ikke andres valg og præferencer. Vi forventer gensidig respekt og forståelse, og vi tror på, at et inkluderende miljø beriger os alle.
Alt leg er velkomment i SMil hvis følgende gør sig gældende.
Det BDSM man dyrker er:
– indenfor loven
– mellem samtykkende voksne
– praktisk muligt at rydde op efter*
*Grundet begrænsede faciliteter, er det ikke muligt at dyrke scat i foreningens lokaler.
Bartenderen som tryghedsvært
Bartenderen er med til at sikre den gode stemning og de rette forhold for en god medlemsaften. De har hjemmel til at bede høj samtale blive dæmpet, så de legende i det åbne rum ikke bliver forstyrret af det.
Bartenderen har ansvaret for sikkerheden i lokalerne på en medlemsaften. De har magt til at bryde ind og stoppe leg, hvis der bliver set noget uforsvarligt, eller åbne en lukket dør.
Du kan altid kontakte en bartender hvis du har spørgsmål, brug for hjælp eller har lyst til at snakke lidt.
SMIL'S HISTORIE
Begyndelsen...
SMil Aarhus, som blev grundlagt i 1983, har en righoldig historie og en spændende udvikling.
Fra de første spæde skridt, hvor en håndfuld medlemmer mødes på et værtshus i Århus, til at etablere første gang i en kold garage på Frederiksberg i Aarhus, har foreningen gennemgået en bemærkelsesværdig transformation. Gennem alle årene har legen og det sociale samvær været fundamentale elementer, og foreningen har formået at skabe og opretholde en unik, livlig og seksuel atmosfære.
Foreningen i Aarhus startede som en knopskydning af SMil København der på daværende tidspunkt var det eneste sted i Danmark hvor vi kunne samles.
SMil Aarhus er en del af Landsforeningen SMil, som er et landsdækkende samarbejde med i alt 5 foreninger. Dette gør at vores medlemmer er velkomne i SMil København, SMil Fyn, og SMil Aalborg.
SMil København blev grundlagt i 1979. I 1987 kom Smil Fyn til og SMil Ålborg blev dannet i 1990.
Læs eventuelt videre på SMils landsdækkende side, her.
Aarhusmedlemmerne
Medlemmerne i SMil Aarhus er kendt for deres åbenhed, nysgerrighed og ønske om at opbygge nye relationer. Vi har altid sat en ære i at skabe et inkluderende miljø, hvor alle former for BDSM leg mellem voksne mennesker ikke blot tolereres, men aktivt opmuntres. Den rummelighed man møder blandt medlemmerne afspejles i medlemsaftenernes mange facetter, hvor legene varierer i forskellige grader, typer og udtryk.
Denne tilgang har vævet et tættere bånd i vores fællesskab, og medlemmerne fortsætter med at være et levende eksempel på, hvordan mangfoldighed og engagement kan trives i et åbent og indbydende fællesskab.
Glade og venlige mennesker der samles om en fælles lyst og glæde ved BDSM
SAMarbejdsforeningerne
Parallelt med SMil-foreningerne, er der en håndfuld andre foreninger rundt omkring landet med samme eller lignende formål. Vi samarbejder fx med Den Sorte Fabrik og SISC.
Fabrikken, som vi kalder den i daglig tale, ligger i Lystrup lidt udenfor Aarhus og her kan man komme ind for 50 kr med et SMil Aarhus medlemsskab, til de fleste af deres arrangementer.
Ligeledes kan medlemmer af Den Sorte Fabrik komme i vores lokaler når der er medlemsaften og til de fleste arrangementer.
SISC står for SMil’s International Summer Camp og er et helt særligt samlingssted på Djursland, hvor medlemmer indenlands og udenlands kan samles og dyrke BDSM på “Gården” – en voksenlegeplads af den mest perverse slags, hvor vi kan være helt os selv og udleve vores drømme.
Vi er en forening
Foreningsånden
I SMil Aarhus er du en del af et fællesskab, hvor alle medlemmers bidrag er værdsat og vægtet højt. Selvom det selvfølgelig også er vigtigt at nyde selskabet, stemningen og faciliteterne, så er det essentielt at huske, at vi i SMil er medlemmer af en forening og ikke kunder i en klub eller butik.
Som medlem har du mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen på mange forskellige måder. Du kan deltage i interessegrupperne, tage del i bestyrelsesarbejdet, være en del af driftsgrupperne eller være med til at arrangere events.
Det, der gør SMil Aarhus til et helt særligt sted at være, er netop det engagement, som vores medlemmer viser. Vi opfordrer dig til at være en del af forandringen, du ønsker at se.
Alle de fantastiske aktiviteter, vi har i SMil Aarhus, eksisterer kun, fordi nogen har taget initiativ, og andre har bakket op.
Lad os sammen dyrke og styrke vores foreningsånd, så SMil forbliver et levende og inspirerende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.