Queer Community

for de medlemmer der er LGBTQ+

Queer Community er...

SMils Queer-gruppe er for ligesindede, der identificerer sig som queer, og som ønsker et fællesskab at spejle sig i som kinky person.

Vi mødes hver 3. torsdag, hvor der er plads til at sparre med andre queer personer omkring det at være i kink/BDSM-miljøet, snakke kønsidentitet og seksualitet, samt at udleve og eksperimentere med kinks i ikke-normative dynamikker.

En Queer-aften starter kl. 19, og dørene lukkes kl. 19:30 hvor vi laver en navne+pronomen runde. Hvad du kalder dig selv, behøver ikke være hvad end der står på dit sygesikringskort, og de pronomener, du gerne vil anvende, behøver heller ikke svare til det, der står i dit pas. Du kan være dit autentiske selv uden risiko for fordomme.

På en Queer-aften behøver der ikke altid at være leg. Det kan være lige så vigtigt at sidde i et safe-space med andre ligesindede og udveksle erfaringer. Andre gange kan der være tema’er eller fester arrangeret. Al deltagelse sker friviligt, og man er også velkommen til at bruge aftenen sådan som man selv ønsker det.

Alle under queer-paraplyen er velkomne, og alle kan forvente at blive respekteret for dem de er, også selvom man ikke er sprunget ud endnu udenfor foreningens lokaler.
Det er der plads til at gøre her. Måske kan man endda få hjælp til at tage det store spring og vide, at der er et netværk, der kan rumme én både før, under og efter.

Bemærk, at QC desværre ikke for “allies” men for alle, der har en anden seksuel orientering og/eller kønsidentitet end normen. Hvis du føler dig under regnbuen eller er i tvivl om du er det, er du meget velkommen og du skal selvfølgelig ikke bevise det eller på anden vis være “queer nok”. Din måde, at være queer på, er valid.

Til Queer Community er der plads til alle queers, uanset alder, køn, pronomener og kinks.

Alle under queer-paraplyen er velkomne

Det lavpraktiske

Til Queer Community er der en ready-to-play dresscode, som omfavner både alternative kønsudtryk og det mere afdæmpede look

Hold øje med Queer Community-events her på hjemmesiden og på Fetlife! De forekommer ca. hver 3. torsdag.

I løbet af året vil der være 1-2 events, der er åbne for andre queer-ally SMil-medlemmer, som kan ankomme i selskab med et medlem af gruppen.

Queer-medlemmer fra andre SMil-afdelinger er også velkomne til Queer Community.

hold øje med kalenderen

Nogle gange har vi legeaften, og nogle gange er det bare en hyggeaften, hvor vi lærer hinanden bedre at kende, så vi kan lege endnu tryggere sammen.

…Nogle gange er det bare lige det der er stemning for.