Kink youth

for medlemmer på 18 - 35 år

Vi kalder det KY

Kink Youth er en månedlig fest og uformelt et fællesskab af SMil-medlemmer mellem 18 og 35 år. Det er en ret international samling mennesker, og du vil derfor opleve at eventinivationer er på engelsk og at sproget er blandet til events. 

En almindelig KY-aften har fokus på leg og socialt samvær, og den sociale kultur er åben. Du er altid velkommen til at sige hej til folk, du ikke har mødt før — inden for den sædvanlige SMil-etikette, selvfølgelig.

Derudover er der KY-temaaftener, hvor der er valgt et tema og en særlig opfordring til at gøre noget ud af sin påklædning. På disse aftener er der også oftest kinky aktiviteter der lægger sig op ad temaet.

Vi elsker festlege der giver en let og legesyg stemning

Sådan forløber en typisk­ KY-aften:

  • Ankomst og falden på plads. Her viser du bartenderen dit medlemskort, siger hej til dine venner og kommer på plads.
  • Velkomst og introduktion af aftenens selskabsleg(e).
    KY-organiserings-gruppen byder velkommen, minder om gode samtykke- og sikkerhedspraktisser og introducererer enten det traditionelle kistespil* eller aftenens aktiviteter. For eksempel har vi haft lube wrestling til en fest med wrestlemania-tema, stationer med aktiviteter til en Back to School-fest, og en Halloween-fest.
  • Fri leg og hygge. Nogle kommer til KY med en partner, som de leger med. Andre kommer og snakker med deres omgangkreds og hyggeleger måske lidt. Andre cirkulerer og leger med et par forskellige. Efterhånden lærer man hinanden at kende.
  • Vi plejer at rydde op og runde af omkring midnat, men man bliver naturligvis ikke smidt ud, hvis man er i gang med noget. Arrangørerne og hjælpsomme sjæle rydder op efter festen og sætter lokalerne tilbage til den tilstand, de ville have i almindelig udvidet åbningstid. De sidste der forlader lokalerne står så for at lukke og slukke.

For dig der er medlem og har lyst til at bidrage mere:

Har du lyst til at være med til at arrangere KY?

Festerne arrangeres af en gruppe frivillig foreningsmedlemmer, og det er altid lækkert med et par ekstra hænder.

Hvis du vil i kontakt med gruppen, kan du skrive til den generelle mailadresse og blive viderestillet. 

kisteleg

Kiste-legen består af kort i forskellige farver (grøn, gul og rød, efter “sværhedsgrad”), der bor i en lille trækiste. Den er et redskab til at skabe kontakt og få ideer til leg. Man kan f.eks. spørge nogen om de har lyst til at trække et kort med én. Et korts indhold kunne være “bliv fikseret i 5 minutter”. Så aftaler legepartnerne hvordan, hvem, hvor og så videre. Bliver kistelegen sat i gang, vil reglerne også blive forklaret på aftenen, og det er muligt at stille spørgsmål.