Peer Rope
Peer Rope i SMil Aarhus er en frivilligt drevet interessegruppe for alle med en interesse for reb og udøvere af shibari/kinbaku.
Der er plads til dig, uanset niveau og den måde, du binder på. Det forventes dog altid, at man binder inden for eget niveau, og undervisere forbeholder sig retten til at gribe ind, hvis de ser noget, der anses for uansvarligt.
Til Peer Rope vil vi tilbyde begynderundervisning, men du er også altid velkommen til blot at møde op og binde uden at deltage i undervisningen.
Til Peer Rope opfordrer vi til at deltage sammen med en partner, da vi desværre ikke kan garantere, at undervisningen hver gang kan tilrettelægges således, at det giver mulighed for eller mening at binde på sig selv.
De fleste teknikker og bindinger øves bedst på hinanden, og der lægges også ofte stor vægt på den forbindelse, der kan opstå mellem partnere i reb.
Du er også meget velkommen til at bruge Peer Rope Aarhus gruppen på Fetlife til at søge efter en partner, og vi opfordrer til, at man gør en aktiv indsats.
Praktiske oplysninger
- Lokalerne er åbne fra kl. 18.
- Vi starter altid med en kort fælles introduktion ca. kl. 18.15, hvorefter muligheden for undervisning begynder.
- Der vil være mulighed for at låne reb af foreningen.
- Det kræver ikke tilmelding at deltage i Peer Rope.
- Alle medlemmer af en SMil-forening kan deltage mod forevisning af et gyldigt medlemskab. Dagsmedlemskaber kan købes for 130 kr. for ikke-medlemmer. Medlemmer af Den Sorte Fabrik kan deltage for 50 kr.
- Betalingen foregår med kontanter eller MobilePay, og der kan også købes drikkevarer og snacks i foreningen.
- Til Peer Rope har vi ikke noget krav til dresscode eller påklædning, men vi anbefaler, at man har behageligt tøj på, og at modeller undgår undertøj med bøjle.
- I lokalerne er elektronisk udstyr (mobiler, smartwatches, etc.) ikke tilladt. Ønsker man at tage billeder af sine egne bindinger, foregår det altid i et af foreningens lukkede rum.