Filthy Fetish Party Christmas edition – gæsteaften
Det kan godt være at “jul” ikke rimer på “lak” eller “latex”, men det ene udelukker ikke det andet! Træk i dit mest pirrende jule-outfit, udstyr nisseskægget med lædersløjfer og udlev din mest uforskammede “Daddy Claus”, til denne aftens Filthy Fetish Party, hvor vi kommer helt i julestemning!
Kom og vis dig frem, snak med ligesindede, få udvekslet erfaringer, og vigtigst af alt kom i liderlighedens højsæde med kinky leg og lækker stemning.
Fetish-wear er præcis dét, det er. Vi vil se din fetish, vi vil høre om den, snakke om den, vi vil elske at vide mere om hvad der netop gør din fetish så fed.
Har du ikke en fetish du kan tage på, men elsker at massere fødder, pakke folk ind i vita wrap eller noget mere praktisk? Så er du selvfølgelig også velkommen!
Vi håber at folk vil komme og være med til at skabe en uforglemmelig aften i fetishismens tegn!
Vi minder om at dette er også en gæsteaften.
En gæst skal inviteres af et SMil Århus medlem for at kunne deltage som gæst.
Et SMil Århus medlem må medbringe op til to gæster. SMil Århus medlemmet har ansvaret for gæsten den pågældende aften, og for at informere gæsten om SMil’s gældende regler. Gæsten og SMil Århus medlemmet ankommer og forlader SMil sammen.
Det koster 130 kr. at komme med som gæst.
Får gæsten efterfølgende lyst til at blive medlem og komme til en informationsaften og melder sig ind i SMil Århus indenfor to måneder efter deltagelse ved en gæsteaften, refunderes beløbet ved indmeldelsen.