Date

12 Jan 2024
Expired!

Time

18:30 - 19:45

Informationsaften

Medlemskab af SMil Århus er for dig/jer, der er til BDSM / hård sex.
For at blive medlem af SMil Århus skal du/I deltage i en af vores informationsaftener.
Du skal være 18 år eller derover.

Til en informationsaften får du/I en rundvisning i vores lokaler og en uforpligtende snak med erfarne medlemmer fra Introgruppen.
Vi holder informationsaften ca. hver tredje uge og du/I kan finde datoerne i vores kalender på vores hjemmeside www.smilaarhus.dk eller som events på FetLife.

Tilmelding til en informationsaften er ikke nødvendig, det kræver blot at du/I møder op i foreningens lokaler.
Vi kan være lidt svære at finde; gå helt ind bagved i gården og under en hævet terrasse finder du/I en åben hvid dør, hvor du/I skal op ad trapperne til 2. sal

Eksisterende medlemmer er velkomne til at følge nye medlemmer op, men vi siger pænt farvel i døren, så det kun er nye medlemmer og Introgruppen der er til stede under informationsaftenen.
Aftenens forløb

Aftenen starter kl. 18.30 og varer til ca. kl. 19.45, hvor vi runder af med en fælles afslutning. Det er derfor vigtigt, at du/I er med fra start til slut og vi forbeholder os ret til at afvise folk der ankommer efter vi er gået i gang.

Vi starter med det formelle, hvor du/I bliver bedt om at læse vores husorden igennem samt underskrive foreningens kodeks om bl.a. fortrolighed og anden god opførsel.

Herefter bliver du/I vist rundt i lokalerne, hvor du/I kan få en uformel snak om foreningen og vores aktiviteter. Hvis I er flere der møder op sammen, kan I blive vist rundt enkeltvis eller sammen efter jeres eget ønske.

Afslutningsvis vil vi samlet gennemgå generelle informationer og praktiske oplysninger.
Derefter beder vi alle forlade foreningen.

Du/I får svar om medlemskab pr. e-mail samme aften så hurtigt som muligt, typisk inden kl. 20:15. Kun ganske få bliver ikke tilbudt medlemskab. Modtager du/I ikke en besked fra os, er det et udtryk for, at noget er gået galt og du/I er meget velkommen til at kontakte os. Se dog gerne efter i dit spam-filter først.
Yderligere info

En informationsaften er helt uforpligtende for både dig og for SMil Århus.
Du/I er efter informationsaftenen ikke forpligtet til at melde dig/jer ind i SMil Århus, ligesom SMil Århus ikke er forpligtet til at tilbyde dig/jer medlemskab.

Normalt har vi dresscode som består af lak, læder, latex, lækkert lingeri, bondage, rokoko, seksuelt udtryk, gotisk, cd/tv, uniform eller lignende. Sort eller nobel påklædning er også acceptabelt.
Til selve informationsaftenen er der ikke krav om dresscode, men hvis du/I vender tilbage senere samme aften forventer vi dog, at du/I har tænkt over din/jeres påklædning.

The event is finished.